Programmeringssproget C++ er opfundet af danskeren Bjarne Stroustrup for mange år siden.
Bjarne Stroustrup finder hele tiden på nye ting til C++. Den seneste store bog, som Bjarne har skrevet om C++ omhandler C++11, hvor 11 referer til 2011. Der er senere vedtaget C++17 og C++20.
Bogen om C++11 er på engelsk, og er på 1347 sider.
Den særlige variant af C++, som bruges i Arduino IDE, er mig bekendt ikke beskrevet i en bog, men er beskrevet under "reference" på Arduinos hjemmeside.
Lige fra starten omkring 1985 har programmering med C++ været forbundet med brug af biblioteker (libraries på engelsk). Der er mange biblioteker, og der udgives bøger, der beskriver hvad de forskellige biblioteker kan. Til det almindelige C++ har jeg købt en bog på omkring 300 sider, der beskriver Standard Libraries (STL) til C++17.
Et bibliotek er C++ kode, der kan udføre en bestemt opgave. Det kan for eksempel være at skrive og læse filer på et SD-kort.
Jeg har købt appen "Learn Arduino" til min iPhone for fem kroner (jeg ved ikke om den findes til Android).
I appen er blandt andet beskrevet 25 Classes, og en af dem er SD. I Arduino IDE kan man så bruge biblioteket SD i sin egen C++ kode. Der findes mange flere biblioteker end de 25, der er beskrevet i appen.
Hvis du har en Arduino UNO, undrer du dig måske over, at der er et bibliotek til at skrive og læse filer på et SD-kort, når der ikke er en SD-kortlæser på UNO-boardet. Forklaringen er, at man kan få et såkaldt shield, der kan plugges oven på UNO-boardet, og på shieldet er der en microSD-kortlæser.
Til afstandsmåleren er der lavet et bibliotek, der refereres sådan i din C++ kode: #include <NewPing.h>;
NewPing skal installeres i Arduino IDE.
Her er links, der beskriver NewPing, og hvordan biblioteker installeres i Arduino IDE:
|