Elektronik og radio som hobby
Interessen for elektronik og radioer har jeg fået fra min far. Mens jeg gik på fritidshjem - og så har jeg ikke været mere end 10 år - viste min far mig hvordan man bygger krystalapparater.
|
Udsnit af omslaget på bogen Vejen til sendetilladelsen. Bemærk spørgsmålet i nederste venstre hjørne. Tegningen af en sådan resonanskreds gik jeg rundt med i lommen på fritidshjemmet. |
|
Min fars første radiolampe - måske fra 1922.
Glødetråden, der skulle have fire volt, blev forsynet fra en blyakkumulator i glasbeholder (plastik var ikke opfundet). |
Da jeg var blevet omkring 11 år plagede jeg min far:
På en seddel skrev jeg noget i retning af:
Hvornår skal vi lave en radiomodtager med én lampe?
En søndag forbarmede min far sig over mig, og vi gik i gang med at bygge på køkkenbordet.
Lodning foregik med en loddekolbe, der blev opvarmet på et gasblus i køkkenet.
Man har ufattelig stor glæde af at kende Ohm's lov, når man arbejder med elektronik. Min far kendte ikke Ohm's lov, selvom han nok havde en vis idé om, hvad den gik ud på.
Jeg tror, at det var til min konfirmation, at jeg fik en lille bog af min moster Karen, der handlede om voltmetre og amperametre. I bogen blev der blandt andet beskrevet hvad Ohm's lov betyder, når man måler med voltmetre og amperametre.
Der skulle gå flere år før jeg kom til at eje et måleinstrument. Jeg tror, at jeg var 19 år, da jeg købte et analogt instrument, der kunne måle spænding, strøm og modstand. Det var dyrt, men jeg har det endnu, så pengene må siges at være godt givet ud.
